Min egne favorit bøger:
- Klikkertræning for din hund
- Skyt ikke hunden
- Clickertraing for obeience
Jeg har også læst Hundelytteren og kan ikke lige lade være med at
kommentere den, da den nu er blevet bragt på bane.
Jeg synes den er udmærket, fordi den kommer med løsningsforslag til
problemadfærd, som bygger på positivemetoder og ikke nogen form for
fysisk afstraffelse. Jeg ville dog have foretrukket, at Fennel ikke
begrunder den ændrede adfærd hunden får med, at hun har etableret et
lederskab i forhold til hunden. Der er meget stor uenighed om både
blandt ulveforskere og hundeadfærds specialister om hvorvidt man
overhovedet kan tale om lederskab i den gængse forstand.
I mine øjne er det p.t. en trossag, om man mener hunde kan opfatte os
som ledere og gøre ting for os fordi vi er leder af flokken. Jeg
synes, det er meget enklere at betragte den ændrede adfærd fra et
indlæringspsykologisk perspektiv fremfor at gætte sig til, hvad der
foregår i hovedet på hunden. Det mener jeg man gør, når man taler om
lederskab.
Et eksempel fra Fennels (ellers udmærkede bog) er, at hun ønsker at
hundene ikke skal storme hende i møde og springe op af hende, når hun
kommer hjem. Hun vil have dem til at forholde sig roligt, indtil hun
selv ønsker at hilse på dem. Det er jo en meget praktisk og en god
adfærd for en hund at lære.
Fennel løser det ved at ignorer hundene, når hun træder ind af døren.
Hun ser ikke på dem, rører dem ikke og taler ikke til dem. Hun påstår
så, at det får hundene til at betragte hende som leder af flokken og
at de derfor respektere hende og giver hende rum (= de farer hende
ikke i møde). Når Fennel ønsker det, hilser hun på hundene.
Om hundene betragter hende som leder, kan vi i bund og grund ikke
vide. Vi kan (ikke endnu i hvert fald) se, hvad der foregår i hovedet
på hundene, men vi kan studere deres adfærd!
Hvorfor ikke bare nøjes med at sige: Hundenes adfærd ignoreres =
hunden får ikke noget positivt ud af sin adfærd (ingen kontakt og
opmærksomhed), det medfører at hundens adfærd aftager. Dette simple
inlæringsprincip der hører under kategorien operant indlæring kaldes
negativ straf (negativ: fordi hunden ikke opnår noget - straf: fordi
konsekvensen får adfærden til at aftage). Kort sagt grunden til at
hundene lader hende være, når hun træder ind af døren er, at de ikke
længere opnår noget ved det. Hvorfor gøre det mere kompliceret?
God weekend
Nanna