Post by Søren LHPost by STIkke aktuelt for mig, vi har lige valgt - og var alle 3 meget bevidst om
hvilken hvalp der passer i vort familiemønster,
Så kom jeg til at tænke på om nye hundeejere egentlig var bevidst om at
der allerede i valget hos opdrætteren er opstået et hieraki blandt
hvalpene. Jeg har ikke undersøgt om der findes litteratur om emnet - men
finder det relevant netop nu - hvor så mange nye hundeejere skal finde
deres første hund - og specielt til dem.
Hunderacen har vi valgt - før vi køber hvalp går jeg ud fra
mvh Susanne
Nej, jeg er en af dem der ikke har lagt mærke til at der er er et hieraki
blandt hvalpene i et kuld. Hvordan giver det sig udtryk, og på hvilken
måde skal det sættes i sammenhæng med valget af hvalp?
Mvh
Søren
Tja man kan vist tale lidt landmandssnak - hvem er
frækkest/størst/hurtigst til at komme til patten? og sådan er det efter
min opfattelse resten af livet. Tænk lige på køen i et supermarked, gode
normer /regler generelt.
Nu skal I ikke tage mig i struben - taler udelukkende af egen erfaring -
havde tidligere en tysk korthårs tæve som var mindste hund i kuldet, har pt
en tilsvarende D/S han , begge var/er tydeligt præget af
deres opvækst de første par år - typiske underhunde.
Det fremgår af andre indlæg at det åbenbart er avleren der afgør hvilken
hund man skal have - fint nok - men kommer da også bag på mig, og det er
måske grunden til at vi fik den største/dominante tæve absolut til
familiebrug, vi fik og som vi havde en samtale hos avleren, hvor de
fortalte at de "gemte" den største han til en speciel køber, da det krævede
kendskab til racen, de var meget opmærksomme på hvad køberen efterspurgte -
hundens rolle vedrørende brug/familie - og derfor mener jeg at man skal
melde klart ud hvem man er - og hvad man vil have.
Så kan jeg jo alligevel være glad for at min far i 1967 forærede mig en
rottweilerhan (hvaffor en hund? - anede ikke hvordan den så ud, min far
bildte min mor ind at den lignede en gravhund) den kom fra en gård i Asnæs
hvor den levede i en grisesti, var 4 mdr. og vejede 20 kilo, og blev
familiens første hund, den endte med at veje 80 kilo, døde i en alder af 11
år og 2 mdr. klart overvægtig, luddoven, flematisk, en slagsbror ud over
alle grænser, aldrig bidt et menneske.
jeg havde fået et råd om at jeg skulle vælge den største i kuldet - det
gjorde jeg - og fil den mest luddovne flematiske hund - hvilket altid har
passet familien bedst.
Ved valg af jagthunde har vi valgt hunde med stor apportlyst, meget aktive,
visse hunde blev da også reserveret som "familiehunde", dvs med mindre
jagtpotentiale end aktive jægere kræver -det valgte opdrætteren.
Jeg valgte med vilje at starte denne tråd - for at få fremtidige hundeejere
til at overveje alle de aspekter (rigtig mange) der skal tænkes på i
forbindelse med at anskaffe den rigtige hund til formålet
MVH Susanne