Post by Punish the deed, not the breedOn Thu, 29 Jan 2004 14:20:20 +0100, "Buffy" <Tjekmig(snabel-a)pc.dk>
vores Sankt Bernhard havde en "kæreste" der var en Newfoundlænder og
når de stak af sammen og luntede rundt var de nu lige store at se på,
men de manglede nu heller ikke mad :-)
He He.... Det får mig lige til at mindes en sjov episode som jeg engang
oplevede. For mange år siden, på, hvad pokker hed den, Falkevej, tror jeg
som går parallelt med Frydendalsbakken i Aalborg, kom jeg gående. et lille
stykke foran mig, går en særdeles nydelig ung dame, altså sådan en med en
meget brugervenlig grafisk overflade :-)).. Da hun er godt halvvejs oppe af
bakken, kommer en Sct. Bernhard ud fra et hus, og sætter sig på fortovet.
Uhhh, stor rædsel at spore hos den unge dame, hun stopper, og lige som
overvejer situationen, tager en beslutning, og vender om for at gå tilbage.
Nu blev flugtforsøget imidlertid stoppet, af en New Foundlænder, som kom
luskende ud fra et andet hus. Nu kom jeg der rimeligt tit, så jeg vidste
jo, at disse hunde, var lige så rare, som de var store, så jeg klappede
denne NF'er og fortsatte op mod SB'en. Pludseligt uden videre varsel, havde
jeg, et styk særdeles attraktiv ung dame i hånden, og overvejede om jeg
skulle aftvinge hende et ægteskabsløfte eller tilsvarende, for at lede hende
sikkert ud af fælden :-))... Det lykkedes da at få hende overbevist om, at
hun på ingen måder var i fare, og jeg fik hende endda til at klappe dem
begge, så hun vidste, at hun fremover godt kunne passere dem uden frygt, men
det kunne nemt koste, at man fik snavsede fingre, for det var ikke lige
renlighed der var deres største dyd.
M.V.H.....Benny..