Post by JimmyHej
Min hvalp på 4.5 måneder er begyndt at gå super mærkeligt med bagbenene.
Det ser ud som om den halter og/eller går stift og skævt.
Det er kommet omtrent samtidigt med at vi lagde mærke til at bagpartiet er
blevet højere end ryggen, hvilket dog ikke skulle være usædvanligt for
hvalpe.
Dyrlægen kunne ikke mærke nogen hævelser eller noget på hans ben, men det
ser godt nok lidt mystisk ud når han går!
Er det også noget I har oplevet med Jeres hvalpe? Vokseværk?
Mvh
Jimmy
Hej Jimmy
Kunne det være dette?
Panosteitis er en spontant opstået lammelse som normalt optræder hos store
hunderacer, herunder Basset Hound. Af denne grund er det muligt at lidelsen
har arvelige årsager. Nogle dyrlæger mener at sygdommen kan forårsages eller
forværres af stress.
Angrebne hunde er normalt mellem 5 og 14 måneder gamle og hanner rammes
oftere end tæver, men lidelsen kan optræde helt fra 2 måneder og til
voksenalderen. Lammelsen opstår tilsyneladende pludseligt, normalt
tilsyneladende uden forudgående traumer eller overanstrengelse. I de fleste
tilfælde rammes et eller begge forben først og flytter sig rundt således at
lammelsen ser ud til at skifte fra ben til ben. Ofte optræder periodiske
bedringer. Dette gør behandlingsmetoderne vanskelige idet mange hunde
spontant vil komme sig for siden at få tilbagefald.
Røngtenbilleder afslører som regel at knoglerne har større tæthed end
normalt og at konturerne virker uskarpe. Det kan være nødvendigt at tage
billeder med et par ugers mellemrum idet det tidlige stadie ikke med
sikkerhed kan konstateres på røngten. Hvis knoglerne i det berørte ben
udsættes for et tryk vil det afstedkomme smerte.
I de fleste tilfælde varer den værste smerte mellem 1-2 måneder men kan
svinge i intensitet i helt op til et år. Smertestillende medicin som f.eks.
asperin kan være nyttigt. I kraftige tilfælde kan Cortisonpræparater komme
på tale men kun i samråd med en dyrlæge.
Tilstanden er heldigvis ikke permanent, hvilket betyder at den forsvinder
med tiden, med eller uden behandling. Smertelindring er imidlertid en god
måde at få hvalpen til at trives og leve med sygdommen og bør anvendes.
Forekomst: Almindelig
Mvh.
Henk